Formålet med jordemoderkonsultationen er først og fremmest at sikre at både du og dit barn trives i graviditeten. Vores samtaler udvikler sig efter individuelle behov og ønsker. 

Alle oplysninger behandles fortroligt.

Skulle der mod forventning opstå komplikationer, vil vi henvise til relevante instanser i dit område.

Eks. på jordemoderkonsultation ved Gaia Graviditetsklinik:

· Graviditetsundersøgelse, herunder bla. kontrol af blodtryk og urin.
Medbring venligst urinprøve

· Vejledning omkring fysiske og psykiske forandringer i graviditeten

· Information om fødselsforberedelse og valg af fødested

· Drøftelse af forventninger

· Dine tanker og overvejelser i forbindelse med graviditeten,
fødslen og barselsperioden

· Kostvejledning

· Eventuel samtale om rygeafvænning

· Terminsberegning – eventuel ultralydsscanning, hvis aftalt

· Motiverende samtale vedrørende livsstilsændringer

· Samtale vedrørende tidligere fødsels- og ammeforløb med henblik
på at imødegå eventuelle problemer i din nuværende graviditet