Insemination
Inden inseminationen
...får du tilsendt et skema, der skal udfyldes inden den indledende journalsamtale. Under samtalen forklarer vi dig forløbet og besvarer dine spørgsmål. Samtalen kan eventuelt foregå pr tlf. og varer typisk 45 min.
Ægløsningen kan bestemmes ved en ægløsningstest. Det er en nem metode, der fastslår ægløsningstidpunktet med forholdsvis stor nøjagtighed. Når der kommer udslag på din ægløsningstest, vil ægløsningen typisk ske indenfor 24-36 timer.
Ægløsningstidspunktet kan også bestemmes via en follikelscanning, som kan foretages på klinikken. Herved kan fastslås om der er et eller flere æg af rimelig størrelse og tidspunktet for ægløsningen kan forudsiges indenfor en given periode.
Når du har ægløsning, kontakter du/I klinikken og vi aftaler et tidspunkt for insemination. Alt efter hvornår din ægløsning kommer, kan du evt. vælge at blive insemineret to gange i samme cyklus. Dvs. to dage i træk. med minimum 12 timers interval.
Selve inseminationen foregår ved at et tyndt kateter føres op i livmoderhalsen. Det tager kun et øjeblik og er smertefrit. Inseminationen kan kombineres med akupunktur.
Gaia Graviditetsklinik anvender kun donorer fra anerkendt sædbank der underlægger deres donorer meget strenge krav og helbredsundersøgelser. Der er mulighed for anonyme såvel som åbne donorer.
Har du ikke regelmæssige menstruationer kan det være en fordel at kontakte egen læge med henblik på udredning samt eventuel hormonbehandling. Såfremt du er i hormonbehandling SKAL du folikkelscannes forud for insemination, enten hos os eller hos din egen gynækolog.

